En dejlig dag i den store dal… ”Synes du ikke vore børn lege godt bedstefar?”

 ”Jeg vil ikke cera!”

”Du skal, Lillefod”. Cera har en plan om at Lillefod skal skubbe bedstefar og bedstemor ned i et hul. Så skal hullet dækkes med træer og blade. Cera skubber Lillefod ind i bedstefar og –mor, så de falder ned i hullet…… (prikker betyder at man ”spoler” i teksten)

Cera får også de andre børn til at skubbe deres forældre ned i hullet.

Så lå de nede hullet, Bedstefar siger til Ceras far ”hvorfor skal de børn altid lave ballade!”

Forældrene blev enige om at de ville banke en tunnel ud. Og da de kom ud løb de efter hver deres barn. Doggies mor løb efter både spir og doggie. Til sidst blev de omringet af deres forældre og kunne ikke slippe væk. Forældrene byggede en labyrint uden om dem og dér var de indtil de fandt ud. Men så så de at der var en mur uden om, som hele tiden åbnede og lukkede, så de skulle være hurtige for at slippe igennem. Alle slap ud, undtagen Lillefod. Han fik et ”slap” hver gang han prøvede og til sidst råbte han ”Hjælp”. Det hørtes langt væk, helt hen til dragen Montusmontus’s rede. ”Er der nogen der skal have hjælp igen? Jeg må hellere flyve af sted”

Da den kom hen til den store dal, sagde den ”Nåh, er der én som ikke kan komme ud, det tager jeg mig af.” Så fløj den ned og tog Lillefod med og fløj væk fra den store dal. Og de fløj langt ud i rummet, hen til en anden planet – og den planet hed Jorden.

De fløj ind igennem vinduet hos den dreng der hedder Piet. Så siger Lillefod: ”Jamen, er det ikke ham der hedder Piet?!” – Jo, det er det.

Dragen fløj rundt og fik øje på en bog og sagde ”Det’ jo mig!” Og så fløj dragen og Lillefod tilbage igen til den store dal – og da de landede, blev de omringet af alle dyrene, som havde spyd.

Dragen blev så sur, så den spyede ild på dem alle sammen. Til sidst løb de alle væk og så så de at Lillefod sad på en lynlås. Og så forstod de at det var en snydedrage – at det var én af de ondes numre. Og så råbte de ”Til våben, alle mand!”

Men så åbnede lynlåsen sig og Ala sagde: I behøver ikke være bange, det er bare mig”

”Nå, sagde de, tag spyddene” og så sagde de ”hvor kom den ild fra?”

”Det var min fødselsdag i går, og der fik jeg denne lighter.

”Efter hende” råbte de andre. Lillefod sagde ”Jeg må gøre noget” og så løb Lillefod i forvejen og satte skilte op, hvor der stod ”Denne vej, hvis du vil hjælpes”. Ala fulgte skiltene og kom hen til Lillefods husbåd. Hun hoppede på husbåden og Lillefod gemte sig oppe ved rattet. Lillefod sejlede Ala væk og drejede væk lige da de andre hoppede ud, så de faldt i vandet ”PLASK”

De sejlede ud på det åbne hav over mod Malmø og pludselig kom den rigtige drage og spyede ild mod dem. Og de andre som ville fange dem, skød en kanonkugle imod dem. Kanonkuglen ramte Lillefod på ryggen så han besvimede. ”Åh nej” sagde Ala, da hun så der løb blod ud fra ryggen. Til sidst var der løbet så meget blod ud, at han så helt sløj ud.

Nu har jeg en idé, sagde Ala, og tog en maskine, som hun også havde fået i fødselsdagsgave. Den kunne både styre og pumpe blod op igen, så Lillefod blev rask igen.

Dragen prøvede at spy ild mod vinduet, men det kunne den ikke, det var nemlig lavet af en diamant.

Ala styrede hen mod broen og drejede så væk så hurtigt at dragen ikke kunne følge med. Den fløj lige ind i malmø-toget, så det faldt ned i vandet og dragen fulgte med. Og så spiste den alle de andre som var i toget. Og så vendte Ala og Lillefod hjem til den store dal.