Det var en dejlig dag i den store dal. Bedstefar sagde til Ceras far: "synes du ikke børnene leger godt?" "Nogenlunde" svarede Ceras far, men det kan man jo godt forstå, for han er altid så gnaven!

Den leg de havde var en leg hvor Cera var tyrefægter og Lillefod var tyr. Og da Lillefod løb hen mod Cera, gjorde Cera det som tyrefægtere altid gør - hun flyttede det røde stof. Lillefod sigtede kun efter noget rødt og så løb han lige ind i bakken. Han pløjede jorden væk og kom til en hule kun en meter inde i bjerget. Der kom en rød vogn kørende ud og Lillefod løb efter den.

Han løb langt og sjovt nok var Cera fulgt efter ham. Så kom han til en maskine der sagde "Alle røde vogne dén vej, Alle røde vogne dén vej …". Du tror det vel ikke, men Cera var lige i hælene på Lillefod. Den røde vogn fortsatte den vej den havde fået at vide, mens Cera og Lillefod løb lige ud. Så faldt de ind i et glasbur og udbrød begge samtidigt "Pokkers!" Så fik Lillefod øje på en masse skarptænder der gik rundt med maskinpistoler uden for glasburet. Han fik også øje på Ala, som sad i det modsatte bur og græd. Han råbte "Ala - herovre". Ala så straks op og smilede. I samme øjeblik opdagede Lillefod at buret kun var lavet af almindeligt glas og ikke diamant, så det kunne slås i stykker.

Og som sagt så gjort - alle slog glasset i stykker og nu var de frie. Skarptænderne kom myldrende og så var det om at komme væk. Ala, Cera og Lillefod løb af sted med 3 … 4 …nej 5 skarptænder i hælene. Hver gang de drejede rundt om et hjørne skød skarptænderne på hjørnet med deres maskinpistoler. Det lyder ikke behageligt. Da de så kom hjem til den store dal, hvor skarptænderne også var kommet hen, fik Lillefod en god idé. De havde jo deres tryllestave* og alle tog dem frem. Ala fik en ekstra da hun ikke havde været med i det eventyr.

"Skjold" sagde de alle sammen (Ala abede nok bare efter). "Hammerkast" råbte de alle sammen (Ala abede stadig efter). Doink - doink - doink sagde det 5 gange og skarptænderne faldt bevidstløse om. Ala, Cera og Lillefod fortsatte ind i tunnelen. Så stod de der og så kom Ala til at lave Hammerkast opad. Bang - Bang - Bang sagde det og alle skarptænderne ovenpå faldt bevidstløse om - det har vi vist hørt før!

Alle maskinpistolerne faldt ned så de alle blev dækket til af dem, undtagen toppen af Lillefods skjold. Dér lå skarptands-chefens pistol. Oven på Alas spids lå der noget andet - det var chefens håndjern. Oven på Ceras hoved lå der noget I godt må grine af - det var chefens badeshampoo!

Da de var kravlet op og hang på kanten opdagede Lillefod noget mærkværdet. De var i tronsalen og på de 2 troner var der 2 vi har kendt før - Rhingo og Fiera**. "Skjold" råbte de alle sammen og "Hammerkast". Flyveøglerne svarede med "Skjold-frys"

Ala, Cera og Lillefod blev forvandlede til isterninger og blev puttet lige i fangehullet med glødende kulstykker - Plask!…Auuu!

Da de endelig kom ud fordi de skulle henrettes, sagde Lillefod "Øv, der er ikke noget godt i dette liv"! "Åh, klap i" svarede Cera. Da de kom hen til henrettelsespladsen opdagede de til deres store forbløffelse, hvad de skulle henrettes i.

Cera skulle bindes til en stolpe og bruges som målskive for spydkasterne.

Ala skulle også bindes til stolpe og bruges som målskive for maskinepistolerne.

Lillefod skulle brændes på et bål.

Da Lillefod skulle sættes op på bålet, sparkede han vagten over benet, så vagten faldt. Lillefod løb væk og fik fat i en sabel og kastede den så den huggede Ceras og Alas stolper over.

Ala havde været utrolig heldig og var ikke blevet ramt af kuglerne, men Cera var blevet ramt af et spyd på armen. Cera var besvimet af chokket og Lillefod og Ala løb hjem med Cera på ryggen.

Da de kom hjem, kom Cera på hospitalet og så hørtes til sidst en høj latter. Det var Lillefod som grinede og sagde "Det havde hun fortjent, den lusepuster"

 SLUT

 * læs Lillefod nr. 8 - Besætterne.  **To onde flyveøgler fra Lillefod nr. 7